“Min rejse slutter først, når ukrainerne igen kan leve i frihed“
- stifter af Milo for Ukraine, Lean Milo
Ukrainerne kæmper for os.
Vi kæmper for ukrainerne.
Vi vil hjælpe dem, der forsvarer friheden i dag. Vi vil hjælpe børnene, der skal vokse op i den i morgen.
Og vi vil være med til at bevare og styrke den kultur, kunsten og historien, der fortæller, hvorfor friheden overhovedet er værd at kæmpe for.
Milo for Ukraine arbejder for at gøre støtte til Ukraine konkret, gennemsigtig og nærværende.
Vores formål er at omsætte donationer til reel hjælp dér, hvor behovet er størst – og samtidig vise vores støtter, hvad deres bidrag gør muligt. Gennem konkrete indsatser, dokumentation og historier fra dem vi hjælper, ønsker vi at skabe en direkte forbindelse mellem din støtte og den forskel, den reel gør.
Målrettede støtteprojekter
Vi er i direkte kontakt med soldater fra Azov. De fortæller os, hvad de mangler – og vi forsøger at skaffe det.
Det, de selv fortæller os, de har brug for.
Det kan være en bil, værktøj, udstyr eller noget helt andet.
Princippet er det samme som med børnene, vi hjælper: Når der er et konkret behov, forsøger vi at løse det konkret.
Og vi afleverer hjælpen direkte.
For Milo for Ukraine skal være en garanti for, at donationerne går ubeskåret til formålet.
Derfor arbejder Milo for Ukraine med tre spor:
🛡️ Dem, der forsvarer friheden: Soldaterne, som står mellem et frit Europa og Putins Rusland.
🧸 Dem, der skal arve friheden: Børnene og den næste generation, som fortjener at vokse op med håb, muligheder og en fremtid.
💙 Det, der giver friheden indhold: Kulturen, kunsten og fortællingerne, der binder generationer sammen og minder os om, hvem vi er.
Kontakt foreningen
Bestyrelsen
Lean Milo, Stifter og bestyrelsesformand
tlf.: +45 50 50 50 24 / e-mail: lm@leanmilo.dk
Ayumi Mayer, Sociale medier og kommunikation
tlf.: +45 91 52 43 81 / e-mail: ar.mayer@yahoo.dk

